V-grp. Møde d- 16 januar 2023 kl. 20.00
Status på batteriudskiftningen:
Vi har nu nået udskiftning af batterier i 102 Sharky målere. Husejerne har været meget positive ved vores besøg. Her har vi under udskiftningen haft gode dialoger om aflæsningens enkelhed, og majoriteten af beboere vil gerne selv notere vinterens registreringer. Målerne er placeret meget forskelligt i bryggerser og teknikrum. Et antal steder er aftalt, at måleren skal have en bedre placering for nem aflæsning, hhv. bedre radiodækning ved dataindsamlingerne.
Varmesystemet:
Varme systemets generelle tilstand blev diskuteret. Der er efterhånden udskiftet mange rørstrækninger både i stræder og huse, og store dele af rørene er nu forholdsvis nye og bedre isoleret.
Selve automatikken til styringen af varmevekslerne er efterhånden ved at nå sin slutdato, hvor det er svært at skaffe reservedele. Det undersøges derfor, hvad der skal afløse den, og samtidig fremtidssikre teknikken. Der vil blive tale om digitalisering og mulig fjernovervågning af systemet.
Status på 'forhandling' med Brunata om EED tilbuds forløb, målinger og reserve enheder for Sharky:
Brunata sender foreløbigt en måletekniker (nr. 2) for at fastslå radiodækning fra Sharky målerne i hele Åtoften. V-gruppen mener, at vi i Åtoften foreløbigt skal holde os afventende indtil Brunata kan komme med en solidt baseret løsning.
Der vil sandsynligvis vise sig en del ’black spots’ blandt husene. Her vil vi på basis af vores oplevelser ved de foretagne batteriskift anbefale opsætning af selve måleren på en vægholder et bedre sted for radiodækningen.
Der er hos Brunata bestilt levering af ekstra vægholdere (-disse er nu leveret primo maj)
Notatet "Om varmeforbrug, varmetab og aflæsning" rundsendes ca. 1 uge før 1. feb. Heri er indeholdt et skema til egne notater pr d. 1. i vintermånederne.
Vi får tir. d. 17/1 om formiddagen besøg af en måletekniker, som har bedre grej med end det man fra Brunatas side forsøgte sig med sidst.
Bilag med Excel-ark om fejlregistreringer fra Sharky-målerne i 2 huse giver et bud på en retfærdig slutregistrering til udskiftningsdagen ved afslutningen af 2022 / start jan. 23 er vedhæftet.
Ref. Lars Holst