Nedenfor er gengivet eksempler på om- og tilbygninger, der er udført korrekt. Hvis du påtænker en om- eller tilbygning til dit hus skal du henvende dig til bestyrelsen og have en godkendelse herfra før du går i gang med at indhente evt. byggetilladelse m.v.
Vær endvidere opmærksom på, at der ved bygningsarbejdet ikke må køres med køretøjer, med en vægt på mere end ca. 100 kg pr. hjul i Åtoftens stræder.
Skorstene
I bebyggelsens gamle del i blok 1,2 5,6,7 8,9 og 10 skal afslutningen af skorstenens murværk afsluttes med et rulskifte. Murværket opmures som facaderne med en tilbageliggende fuge og afsluttes med en zinkkant under rulskiftet. Den korrekte udførelse kan bl.a. ses på hus nr. 102.
I bebyggelsens gamle del med de hvide gesimser i blok 3 og 4 skal afslutningen af murværket på skorstenen afsluttes med en høj støbt afslutningssokkel. Murværket opmures som facaderne med en tilbageliggende fuge og afsluttes med en zinkkant under den ca. 10 cm høje betonafslutning. Den korrekte udførelse kan ses på hus nr. 31 og 33.
I bebyggelsens nye del i blok 11 -19 er der ikke fra starten projekteret skorstene. De enkelte husejere har selv fået installeret stålskorstene til pejse eller brændeovne. Et pænt eksempel på en stålskorsten i tagfladen kan ses på hus nr. 115.
Murværk
Samtlige huse i Åtoften har tilbageliggende fuger. Et pænt eksempel på efterfugning af murværket kan ses på hus nr. 12. Her er fugerne først kradset ud og efterfølgende stoppet til en korrekt tilbageliggende fuge.
Ved udskiftning af mørtelfuger og reparation af murværk m.m. skal der anvendes bakkemørtel med tilsat cement.
Sternbrædder
Bortset fra blok 3 og 4 males sternbrædderne sorte og afskæres i en skrå vinkel der følger brædderne under tagrenden. Den korrekte udførelse kan f.eks. ses på hus nr. 12.
På husene i blok 3 og 4 er der ingen sternbrædder. Her er vindskedestenene/ afslutningsstenene muret oven på gavlmuren og langs facaderne er der under tagrenden en markant hvidmalet gesims der afsluttes skarpt ved gavlene.
Nedløb og tagrender
I den nye del er der henholdsvis zink eller plasttagrender. Her skal de enkelte blokke være enige om valget ved udskiftning - enten skal hele blokken udføres med plasttagrender eller zinktagrender. I den gamle del af bebyggelsen er alle nedløb og tagrender udført i zink.
Bortset fra blok 3 og 4 føres nedløbsrøret fra tagrenden ned i samme skrå vinkel som afskæringen af sternbrædderne. I den gamle del af bebyggelsen blok 1- 10 skal tagrender og nedløb udføres i zink. Den korrekte udførelse kan f.eks. ses på hus nr. 12.
I blok 3 og 4 udføres tagrender og nedløb ligeledes i zink med her føres nedløbene lodret ned langs facaden, da husene ikke har udhæng. Dette kan f. eks. ses på hus nr. 45.
Murventiler
I den gamle del af bebyggelsen blok 1 til 10 sidder murventilerne enten over det nederste standerskifte eller i de nederste løberforbander på facaderne. Denne løsning er nærmest umulig at udføre efterfølgende.
Et eksempel på hvor ristene er indlagt i betonfundamentet kan se på hus nr. 102.
Et eksempel på hvor murventilerne er sat uden på fundamentet kan ses på hus nr. 31.
Rygningssten
I den gamle del af bebyggelsen blok 1 - 8 er rygningsstenene muret fast. Denne løsning er den korrekte til denne del af bebyggelsen.
Ved de sidste tagudskiftninger i f.eks. blok 1 på hus nr. 12 er den murede løsning erstattet med sømmede rygningssten som er det gældende princip for den øvrige bebyggelse. Den sømmede version af rygningsstenene kan ses på blok 9 - 19 f. eks hus nr. 102 og 118.
Havelåger
Samtlige havelåger i bebyggelsen skal males sorte. Den korrekte udførelse af en ny havelåge kan ses på hus nr. 12
Vinduer
Bortset fra blok 3 og 4 hvor vinduerne er hvide skal vinduerne mod stræderne males sorte.
Et pænt eksempel på en vinduesudskiftning mod strædet i den gamle del af bebyggelsen blok 1-2 og 5-10 kan ses på hus nr. 91. Et ligeledes fint eksempel på en vinduesudskiftning i blok 11 - 19 kan ses på hus nr. 166
I blok 3 og 4 er vinduerne hvide og et korrekt eksempel på en vinduesudskiftning kan ses på hus nr. 42.
For samtlige eksempler gælder det, at vinduesrammerne et tilpasset de oprindelige vinduesdimensioner og sidder korrekt tilbagetrukket i vindueshullet.
Indgangspartier
I den gamle del af bebyggelsen i blok 1-2 og 5 -8 har indgangspartiet standerskifter og mursten som gulv. Dørene er sorte med lodrette glaspartier. En korrekt udførelse kan ses på hus nr. 15.
I blok 9 og 10 er oversiden af betonfundamentet ført ind til indgangsdøren. Dørpartiet har samme udseende som på hus nr. 15.
I den nye del af bebyggelsen blok 11- 19 forefindes der i enkelte tilfælde den murede gulvløsning, men den almindelige løsning er hvor betonfundamentet er ført ind til indgangsdøren. Den korrekte løsning til et indgangsparti kan ses på hus nr. 159B.
I blok 3 og 4 er den korrekte og oprindelige dørfarve hvid. I denne del af bebyggelsen er indgangspartiets gulv i mursten som vist på hus nr. 36.
Belysning
I blok 1 og 2 samt 5 til 10 er et langsgående lysstofrør indbygget i bræddeloftet over indgangsdøren som lampe. Dette kan bl.a. ses på hus nr. 51.
Belysningen i blok 3 og 4 er en cirkulær lampe med opal skærm.
I den nye del af bebyggelsen blok 11 - 19 er der ikke et klart belysningsprincip, da hver enkelt ejer har fundet sin egen stil.
Den korrekte belysning til indgangspartierne er en cylinder downlight - indfældet i loftet som vist på hus nr. 142.
