Velkommen til Åtoften

Emne på beboermødet

Åtoftens varmeforsyning

Punktet er taget med på programmet for beboermødet af flere årsager:

• Der er et skønnet varmetab i varmesystemet på ca. 25%, dette tal burde højest være 15%. Det betyder, at vi skønsmæssigt alle betaler ca. 10% for meget for varmen. Jeg vil senere komme ind på hvordan vi kan reducere varmetabet.

• Der har været et tilfælde med en utæthed i en krybekælder, som betød en ekstraudgift på kr. 7.000 til betaling for det fjernvarmevand der løb ud. Desuden var der fugtskader i huset, som skulle repareres. Her skal påpeges at udgiften i forbindelse med tab af fjernvarmevand (og også vandhanevand) i flere forsikringer ikke dækkes sammen med skader på huset. Derfor bør man i alle huse, også dem uden krybekælder, jævnligt aflæse sin varmemåler for at kunne opdage evt. utætheder i varmesystemet eller andre uregelmæssigheder.

Åtoften har en varmeleveringsaftale med Helsingør Kraftvarmeværk A/S (Forsyning Helsingør).

Varmen fra kraftvarmeværket føres ind i to varmevekslere i vores varmecentral.

Fra varmecentralen pumpes fjernvarmevandet ud til alle huse i Åtoften samt de to børneinstitutioner på Smedebakken.

Fjernvarmevandet føres ind til hvert enkelt hus’ eget varmesystem og opvarmer både det varme vand i vandhanerne og vandet i radiatorerne.

Varmesystemerne i de enkelte huse har fra begyndelsen været forskelligt indrettet og er mange steder bygget om, især i forbindelse med, at varmtvandsbeholderne er udskiftet med gennemstrømningsvandvarmere til opvarmning af det varme vand, der kommer ud af hanerne.

I nogle huse er varmesystemet opbygget med en shunt og en cirkulationspumpe, I andre huse sker cirkulationen gennem varmesystemet med det pumpetryk, der kommer fra varmecentralen.

I nogle af husene med krybekælder er varmtvandsbeholderen placeret i krybekælderen, når dette er tilfældet skal afløbet fra sikkerhedsventilen udmunde i stueetage over en tragt med luftgab. Det samme er gældende hvis varmtvandsbeholderen er placeret i stueetagen. Vand måleren og varmemåleren er gode redskaber til at kontrollere om rørsystemerne er tætte. Ved huse med krybekælder skal man specielt være opmærksom på, at der ikke er utætheder i rørsystemet som ligger i krybekælderen, da der hurtigt kan løbe betydelige vandmængder ud i krybekælderen, uden at man umiddelbart kan registrere det oppe i huset.

Utætheder i varmesystemet til radiatorerne eller i brugsvandssystemet til vandhanerne skal naturligvis opdages og repareres så hurtigt som muligt, for ikke at ødelægge huset. Dette gælder naturligvis både i huse med krybekælder og i huse uden krybekælder.

I den forbindelse skal vi også gøre opmærksom på det betalingskrav, der kan komme fra varmeværket eller fra vandforsyningen, og som jeg omtalte i indledningen. Dette krav er ikke dækket i alle husforsikringer, og kan hurtigt løbe op i adskillige tusind kroner, som skal betales af den enkelte husejer.

Varmemålerne i de enkelte huse

I alle huse er der monteret en Sharky energimåler.

På energimåleren kan man aflæse, hvor meget varme der samlet er brugt. Varmeforbruget er angivet i kWh.

Desuden kan man aflæse den samlede forbrugte mængde fjernvarmevand i m³.

Måleren kan også vise det aktuelle varmeforbrug i kW og den aktelle mængde fjernvarmevand, der løber igennem systemet i m³/time. Endelig viser måleren også den aktuelle fremløbs- og returtemperatur.

På Åtoftens hjemmeside kan du hente brugermanual og regneark, som fortæller mere om energimåleren og beregninger af afkøling. (Afkølingen kommer vi tilbage til) Gå ind under grupper → Varme → Nyt om varmen aug. 2015.

Det anbefales at aflæse energimåleren mindst en gang om måneden, da man herved kan følge sit varmeforbrug og m³-forbrug af fjernvarmevand, og på den måde opdage evt. utætheder og evt. fejl ved måleren.

Samlet afregning af varmeforbrug til Helsingør Kraftvarmeværk A/S (Forsyning Helsingør)

Pr. 01-01-2015 blev tarifstrukturen ændret således, at prisen derefter vil indeholde et varmebidrag og et afkølingsbidrag. Det betyder at vi fremover kan risikere at skulle skal betale et afkølingsbidrag afhængig af hvilken afkøling vi kan opnå på fjernvarmevandet. I beregningen af afkølingsbidraget indgår forskellige formler, så vandmængden bliver korrigeret afhængigt af fremløbstemperaturen på det vand vi modtager fra Helsingør.

Afregning af energiforbruget i de enkelte huse

På nuværende tidspunkt betaler vi for den energimængde, der bliver brugt i de enkelte huse. Det vil sige at der ikke bliver taget hensyn til, hvor meget det enkelte hus afkøler fjernvarmevandet.

Da Åtoften betaler afkølingsbidrag til Helsingør Kraftvarmeværk A/S vil det være naturligt at indføre noget tilsvarende for afregningen fra de enkelte huse.

Afkøling af fjernvarmevandet i de enkelte huse.

Varmeregningen bliver mindre, hvis man bruger det varme vand med omtanke – både det i vandhanerne og det i radiatorerne. Som angivet ovenfor er der endnu en faktor som påvirker varmeøkonomien: Det er forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur, som betegnes afkølingen. Jo koldere fjernvarmevandet er, når det sendes tilbage til varmeværket, jo bedre har man udnyttet den varme, der er bundet i fjernvarmevandet. Det er vigtigt at forsøge at forbedre afkølingen af fjernvarmevandet i de enkelte huse, idet det samlede varmetab i systemet bliver højere, jo dårligere afkølingen er i de enkelte huse. Desuden betyder en dårlig afkøling at pumperne i vores varmecentral skal arbejde hårdere, og det betyder igen et øget strømforbrug og øget slid på pumperne.

Konklusionen er, at en forbedret afkøling af fjernvarmevandet er til gavn både for økonomien og miljøet.

Hvordan kan du forbedre afkølingen

I din egen varmecentral er det vigtigt at regulere returtermostatventil eller trykdifferensventil, så fjernvarmevandet, der løber retur til varmecentralen, er afkølet så meget som muligt, samtidig med at der er tilstrækkelig varme i huset og varmt vand i vandhanerne.

Der er sædvanligvis en reguleringsventil både på varmtvandsbeholderen/gennemstrømnings­vandvarmeren og på radiatoranlægget.

Ofte er der størst problemer med afkølingen over varmtvandsbeholderen/gennemstrømnings­vandvarmeren, så det anbefales først at skrue ned på denne ventil, indtil du lige netop får tilstrækkelig varmt vand ud af vandhanerne.

Først når denne indregulering er afsluttet, skal du skrue ned på den ventil, der regulerer gennemstrømningen i varmeanlægget, indtil du lige netop får tilstrækkelig varme i huset. Denne indstilling af ventilen på varmeanlægget skal ændres efter udetemperaturen. Det kan f.eks. gøres forår og efterår, og måske skal der ekstraordinært skrues op, hvis der kommer en hård frostperiode.

Det er termostaten på dine radiatorer, der regulerer varmen i de enkelte rum. Termostaterne er forsynet med en føler i håndtaget eller en fjernføler placeret på væggen. Termostaterne regulerer således automatisk, at der altid er den ønskede temperatur i rummet. En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. En sofa eller reol bør således ikke placeres lige foran en radiator. En tildækket/afskærmet radiator kan ikke komme af med varmen tilstrækkelig hurtigt og sender derved fjernvarmevand, som ikke er afkølet tilstrækkelig, retur i systemet.

Brug altid alle radiatorer i samme rum, idet det giver den størst mulige varmeflade og dermed den bedste afkøling. Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre radiatorer. Ved dette opnår man kun mindre komfort og mindre afkøling af fjernvarmevandet.

Udluftning i huset bør ske i korte intervaller og gerne flere gange om dagen. Undgå at lade vinduer stå på klem i længere tid ad gangen. Den friske kølige luft, der kommer ind, vil påvirke termostaterne, som automatisk skruer op for varmen, og dette betyder unødigt varmeforbrug. Husk derfor altid at lukke for termostatventilerne medens du lufter ud i et rum.

Dette var en kort gennemgang af vores varmesystem. Hvis der er spørgsmål, så vil varmegruppen gerne forsøge at svare på dem.

vh

Varmegruppen, hvis medlemmer

ses på hjemmesiden.